En ny undersøgelse fra Bergen, Norge viser en markant højere koncentration af mikroplast på land end i havet.
Efter fire års studier af mikroplast i bynære områder er Urban Microplastics-projektet nu afsluttet. Undersøgelserne er foretaget af forskningscentret NORCE i samarbejde med Bymiljøstyrelsen i Bergen kommune, og er finansieret af Regional Forskningsfond Vestland.
Havaffald og herreløst affald er et voksende og alvorligt miljøproblem, som har fået stor opmærksomhed gennem de seneste 10-15 år. Mikroplast findes over hele kloden, fra det dybe hav til den friske sne i Antarktis. Men eftersom mikroplast i byer har været lidt undersøgt indtil videre, vil forskningen fra Bergen være nyttig for flere byer og kommuner både nationalt og internationalt.
Særligt tæt befolkede områder er kilder til spredning af plastik, hvilket formentlig også bidrager til store udledninger af mikroplast til miljøet. Ikke desto mindre er det mest mikroplast i havet, de fleste har hørt om
siger projektleder Marte Haave fra NORCE.
Den seneste undersøgelse bekræfter meget høje koncentrationer af mikroplast i forstadsområder sammenlignet med i en byfjord, hvor den højeste koncentration målt med samme metode var tusind gange lavere end gennemsnittet i bygader. Noget af mikroplastikken stammer fra affald, noget fra plastik, der typisk bruges i fødevareemballage og drikkeflasker, mens en stor del kommer fra slid på bildæk. Der blev fundet høje koncentrationer af mikroplast i fejemaskinebørster og i sandfangstbassiner, der modtager regnvand og alt det andet, der skylles ud i regnvandsafløb fra gaderne.
Mængden af trafik havde en klar sammenhæng med mængden af mikroplast, og vi fandt mest på knudepunkter for tung trafik. Det peger på et behov for at rengøre oftere, hvor der er mest trafik, hvad enten det er i bymidten eller forstæderne. I forstæderne havde sandfangerne omtrent samme mængde mikroplast som i midtbyen trods mindre trafik. Det hænger formentlig sammen med, at gaderne kun bliver renset en gang om året, og at plastikken derfor har god tid til at løbe af og samle sig i sandfang,
forklarer Haave.
For Thor Haakon Bakke, byrådsmedlem for Klima, Miljø og Transport, udgør resultaterne fra undersøgelsen et vigtigt videngrundlag for at reducere mængden af mikroplast i Bergen.
Kommunen opererer over store områder og udfører mange forskellige opgaver. Små ændringer i udførelsen af disse opgaver har derfor et stort potentiale for at reducere udledningen af plastik. Vi vil arbejde videre med resultaterne og vurdere, hvordan vi kan indføre de mest effektive tiltag,
siger Bakke.
Han fortæller, at kommunen i de senere år allerede har gennemført flere tiltag, der skal mindske spredningen af mikroplast, for eksempel udviklingen af affaldsnettet, der forhindrer overfyldning af affaldsspande og sikrer en mere effektiv transport af affald ud af byerne.
Resultaterne har også vist, at der er behov for nogle opfølgende undersøgelser. Derfor er vi i gang med at undersøge den optimale udnyttelse af sandfangerne som små renseanlæg, og udvikling af rensemetoder, så fejebørster kan genbruges på en sikker måde, der ikke bidrager til forurening eller spredning af mikroplast. ,
forklarer han.
Byrådet fortæller også, at gummi fra sports- og legepladser er et andet udfordrende problem, der bidrager til spredning af mikroplast, og at Bergen kommune nu tester mere miljøvenlige underlag og løsninger.
På kunstgræsbaner har vi indført en række tiltag mod spredning af granulat fra eksisterende pladser, og det er glædeligt at se, at undersøgelserne fra projektet ”Urban microplastics” viste, at tiltagene virkede efter hensigten på den bane, der indgik. i studiet,
siger Bakke.
Der var også målbare mængder plastik i byens bjerge, mest ved kryds som toppen af Ulriksbanen, men også på vandrestierne langs sletten. Gummi, som kan komme fra sko og cykeldæk, og plastik fra vandreudstyr og -tøj var målbart, men i langt lavere mængder end i byen. Der blev også fundet mikroplast på referencestedet, et fjerntliggende bjerg i Vikedal langt fra mennesker.
Det er endnu et bevis på, at plastik er overalt, og sandsynligvis er der faktisk mere mikroplast end det, vi fanger, da vi har begrænsninger i, hvor små partikler, vi kan analysere med nuværende metoder,
siger projektleder Marte Haave om resultatet.
Hvad der i hvert fald er sikkert, og som denne undersøgelse til sidst sætter tal på, er, hvor meget mere effektivt det vil være at forhindre emissioner fra vigtige områder som gader og sandfang, end at rydde op efter at mikroplasten har spredt sig til vores fjorde,
understreger Haave.
Fuld rapport kan læses på norsk på NORCEs hjemmeside.