KIMO er glade for at kunne annoncere den vellykkede afslutning af webinaret "Hvordan kan mærkning af rekreativt fiskeudstyr hjælpe med at reducere tab af udstyr?", som samlede deltagere fra politik, videnskab, industri og rekreativt fiskeri i hele Østersøregionen og videre. Webinaret, der fandt sted den 20. januar 2026, blev afholdt af Kommissionen for Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøen (HELCOM) og organiseret af KIMO med generøs finansiering fra Det svenske organ for hav- og vandforvaltning (SwAM).
Webinaret behandlede en kritisk miljøudfordring: efterladt, mistet eller på anden måde kasseret fiskegrej, en betydelig kilde til plastikforurening og en trussel mod livet i vores have. Som fremhævet på HELCOM-begivenhedsside, mistet rekreativt fiskeudstyr – herunder net, liner og ruser – bidrager væsentligt til marint affald, hvilket forårsager spøgelsesfiskeri, beskadiger levesteder og nedbrydes til mikroplast.
Diskussionerne gav et rettidigt og omfattende overblik over den globale og regionale indsats for systematisk mærkning af rekreativt fiskeudstyr som et primært redskab til forebyggelse og ansvarlighed. Arrangementet kommer på et afgørende tidspunkt, hvor den nye EU's gennemførelsesforordning (EU) 2025/274 om mærkning af passivt fritidsudstyr, der træder i kraft i januar i år.
Global momentum og EU-politik: Handlingsrammen
Webinaret åbnede med en hovedtale fra Joel Baziuk, vicedirektør for Global Ghost Gear Initiative (GGGI)og satte scenen ved at skitsere det globale omfang af ALDFG-krisen. GGGI understregede, at mistede fiskeredskaber er en vedvarende form for plastikforurening og den mest dødbringende form for marint affald for dyrelivet, hvilket skaber et klart og presserende behov for forebyggende foranstaltninger som f.eks. mærkning af redskaber.
Efter dette skiftede fokus til de konkrete rammer, der muliggør handling. Haraldur Arnar Einarsson, ekspert i fiskeredskaber fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), detaljerede tidsplanen for obligatorisk mærkning af redskaber, som forventes at træde i kraft globalt inden udgangen af årtiet efter en planlagt ændring af MARPOL-bilag V. FAO's Frivillige retningslinjer for mærkning af fiskeredskaber (VGMFG), understøttet af praktiske manualer og risikovurderingsrammer, blev fremhævet som hjørnestenen i den globale indsats, der støtter sporbarhed, miljøbeskyttelse, sikkerhed og kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri.
Fokuset skiftede derefter til Den Europæiske Union, hvor et betydeligt politisk skift er i gang. Edgars Goldmanis fra Europa-Kommissionens GD MARE præsenterede den reviderede EU-kontrolforordning, som udvider reglerne for mærkning af redskaber til også at omfatte rekreativt fiskeri. Den vigtigste drivkraft er tydelig: fiskerirelateret affald udgør 27 % af havaffaldet i EU, med et anslået tab på 11,000 tons fiskeredskaber årligt.
Det resulterende Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/274 er nu aktiv. Den pålægger obligatorisk mærkning af passive rekreative fiskeredskaber (eksklusive håndholdte fiskeredskaber) med ejer-/brugeridentifikation. Forordningen er teknologineutral og tillader forskellige mærkningsmetoder, men kræver, at mærkerne er holdbare, sikkert fastgjorte, synlige på vandoverfladen og gør det muligt at forbinde fiskeredskabet med dets bruger.
På stedet: National implementering, udfordringer og indsigt
Kernen i webinaret lå i nationale casestudier, der afslørede både fremskridt og vedvarende forhindringer.
- Sverige (Per-Olof V Andersson, Hav- og Vandforvaltningsstyrelsen): Sverige fremhævede kompleksiteten ved at implementere EU-reglerne inden for den eksisterende lovgivning, hvor fiskeri er en offentlig rettighed. Der blev rejst centrale spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse af de nye EU-regler, såsom mærkningskrav til sammenkoblede net og placering af etiketter på store stationære ruser. Sverige overvejer at tilpasse reglerne for mærkning af fritidsredskaber til reglerne for erhvervsfiskeri for at sikre ensartethed.
- Estland (Anu Albert & Robert Aps, Estisk Havinstitut): Estland udviste et veletableret system. Reglerne kræver tydelig mærkning (f.eks. specifikke flagkonfigurationer for net, bøjestørrelse for tejner) og tydelig identifikation, der forbinder redskaber med fiskerens tilladelsesnummer. Selvom overholdelsen er høj, og der findes frivillig rapportering, omfatter udfordringerne den stigende brug af rekreative garn og behovet for obligatorisk tabsrapportering for at forbedre forebyggelsen.
- Danmark (Arne Rusbjerg, Dansk Fritidsfiskerforening): Med fiskernes perspektiv som udgangspunkt gav den danske sag en ærlig vurdering. Selvom nye regler kræver rapportering af mistet redskab, blev der rejst en væsentlig bekymring: kortlægningsprojekter i områder som Limfjorden viste, at en stor andel af det genvundne mistede redskab var umærket, hvilket indikerer brug i ulovligt fiskeri. Dette understreger en kritisk udfordring: nye regler påvirker primært fiskere, der overholder reglerne, og deres succes er betinget af tilstrækkelige håndhævelsesressourcer til at afskrække ulovlig aktivitet.
- Island (Haraldur Arnar Einarsson, ekspert i fiskeredskaber fra FAO): Island har i årtier haft regler, der kræver mærkning af garnredskaber (på flåd og ankre), men der var ikke noget krav om at mærke selve nettet. Regeringen implementerede regler i 2020, som krævede mærkning af alt fiskeredskab (både kommercielt og fritidsfiskeri). Fiskerne havde i starten svært ved at mærke deres net, da redskabsproducenterne ikke leverede mærkningsudstyr. Som en løsning begyndte de at mærke deres redskaber med mærker til husdyr. Et samarbejde med leverandører for at lette mærkning af redskaber ville bidrage til en mere effektiv implementering af reglerne for mærkning af redskaber. Der mangler dog stadig klare retningslinjer for, hvordan man rapporterer mistet redskab.
Vejen foran
Den endelige konsensus var klar:
- Mærkning af redskaber er et vigtigt og omkostningseffektivt forebyggelsesværktøj, der fremmer ansvarlighed, understøtter genopretning og reducerer efterladte redskaber.
- Samarbejde er ufravigeligt. En vellykket implementering afhænger af et problemfrit samarbejde mellem myndigheder, fiskere, NGO'er og forskere.
- Mærkning er en del af en bredere løsning. Den skal integreres med uddannelse, forbedrede systemer til bortskaffelse/genbrug af udstyr og rumlig/tidsmæssig styring af højrisikoaktiviteter.
- Tiden til handling er nu. Med EU's gældende regler og globale standarder, der skrider frem, markerer 2026 en vigtig operationel fase for at omsætte politik til konkret beskyttelse af marine økosystemer som Østersøen.
KIMOs rolle og en opfordring til fortsat samarbejde
KIMO var beæret over at facilitere denne vigtige dialog på vegne af HELCOM. Som et netværk af lokale myndigheder, der arbejder for rene have, anerkender KIMO, at bekæmpelse af marint affald kræver handling på alle niveauer - fra international politik til lokal håndhævelse og samfundsengagement. Østersøen, et følsomt og værdifuldt delvist lukket økosystem, er et godt eksempel på, hvor regionalt samarbejde, som HELCOM støtter, er afgørende.
Webinaret understregede, at mærkning af fiskeredskaber er mere end et bureaukratisk krav; det er et praktisk skridt mod renere have, større ansvarlighed for fiskerne og sundere marine økosystemer.
KIMO udtrykker sin taknemmelighed til alle talere, deltagere, HELCOM og sponsor SwAM for at have gjort denne begivenhed til en succes. Dagens samtaler markerer ikke en afslutning, men en styrkelse af den igangværende regionale forpligtelse til at omsætte politik til positiv handling.
For flere oplysninger om webinaret, herunder den fulde kontekst og målsætninger som beskrevet af HELCOM, kan du besøge begivenhedens side: https://helcom.fi/helcom-at-work/events/events-2026/webinar-how-can-marking-of-recreational-fishing-gear-help-reduce-gear-loss/
Du kan også se videooptagelsen af webinaret på HELCOMs YouTube-kanal:
Om KIMO International:
KIMO International er et netværk af kommuner, der arbejder sammen for rene og sunde have. Vi samler kommuner, havne, fiskere og andre interessenter for at finde praktiske løsninger på havforurening, beskytte kystsamfund og fremme bæredygtige praksisser.
Om HELCOM:
Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøen, også kendt som Helsinki-Kommissionen (HELCOM), er en mellemstatslig organisation og det styrende organ for konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsinki-konventionen). HELCOM arbejder for at beskytte havmiljøet i Østersøen mod alle forureningskilder, sikre genoprettelsen af den økologiske balance og fremme bæredygtig udnyttelse af dens marine ressourcer. Kommissionen samler de ni kyststater i Østersøen og Den Europæiske Union for at træffe beslutninger og iværksætte kollektive foranstaltninger.
Om den svenske Hav- og Vandforvaltningsmyndighed (SwAM):
Hav- og vandforvaltningsstyrelsen (SwAM – *Havs- och vattenmyndigheten*) er den statslige myndighed, der er ansvarlig for integreret hav- og vandforvaltning i Sverige. Dens mission er at sikre bæredygtig udnyttelse og forvaltning af have, søer og floder for at opnå en god miljøtilstand. SwAM udvikler viden, yder rådgivning og koordinerer nationale indsatser for at beskytte akvatiske økosystemer, herunder bekæmpelse af marint affald, fremme af bæredygtigt fiskeri og implementering af national og EU-miljølovgivning.
