Den 1. maj 2021 trådte EU-forordning 2020/740 i kraft. Formålet med de nye regler er at give forbrugerne mere gennemsigtighed på markedet og et større sammenligningsgrundlag, når de skal vælge dæk til deres køretøj. Det betyder blandt andet, at dækleverandører er forpligtet til at indberette data på alle deres dæk til EU's produktdatabase. Ifølge den nye forordning skal dækdistributører sikre, at alt teknisk reklamemateriale vedrørende den specifikke dæktype er vist med et specifikt dækmærke. Det nye dækmærke skal være med til at sikre, at forbrugerne kan vælge en sikker og miljøvenlig løsning ved køb af dæk.
Alle dæk, der sælges i EU, skal være mærket med dækkoder. Det nye EU-dækmærke giver objektiv, pålidelig og sammenlignelig information om tre vigtige dækkarakteristika: rullestøj – og dermed brændstofeffektivitet – vådgreb og ekstern rullestøj. Der er også piktogrammer, der beskriver dækkets snegreb (3 PMSF symbol) og/eller vejgreb på isdækkede veje, selvom sidstnævnte kun gælder for personbiler.
De nye regler vil dog ikke dække den hastighed, hvormed dæk udskiller partikler – en væsentlig bidragyder til mikroplastik i Europa. Der vokser bevis for, at mikroplastik fra dækslid er et reelt problem. Det er EU opmærksom på og ønsker at få det med i mærkningsbestemmelserne. Det er dog ikke sket, fordi der ikke er nogen aftalt metode til beregning af slid. Miljøforkæmpere er dog skeptiske og foreslår, at dækindustrien bruger denne undskyldning som en forsinkelsestaktik, da der er stor indsats for dækproducenter, der står over for nye regler. EU-lovgivere overvejer reguleringer, der vil sætte minimumsstandarder for dækdesign for at reducere mikroplastikforurening, såsom slidhastighed og holdbarhed. Kravet kan føre til milliarder af dollars i redesignomkostninger for dækproducenter.
Men beviserne er stærke, og den samlede mængde mikroplast, der genereres fra slid på bildæk i EU, er 503,586 tons om året, der udgør en af de største kilder til mikroplast i vandmiljøet.
Ifølge flere undersøgelser er dæk en af de største syndere for mikroplastikforurening. Afslidning af dæk og vejmaling producerer mikroplastikpartikler, som kommer ind i floder og søer fra vejafløb og til sidst kan aflejres i havet. Mikroplast har veldokumenterede påvirkninger på havets dyreliv og fødekæden, og undersøgelser vurderer, at emissioner fra dækslidpartikler udgør ca. 5 -10 % af al mikroplast, der kommer ind i havmiljøet.
De fleste tror, at dæk er lavet af gummi, men i virkeligheden består de for det meste af plastik. I modsætning til offentlighedens opfattelse er dæk i dag en kombination af naturlig (19%) og syntetisk gummi (24%) med fyldstoffer, blødgøringsmidler, vulkaniseringsmidler og andre tilsætningsstoffer blandet for at forbedre kvaliteten. Dette gør dækkene mere fleksible, forbedrer vådgrebsevnen og forlænger deres levetid. Under kørslen genererer friktionen mellem vejen og dækkene mikroplastiske slidpartikler, der frigives direkte til det omgivende miljø.
I 2018 blev anslået 237 millioner personbiler registreret på de europæiske veje, og følgelig anses køretøjers dækslidpartikler på grund af brud og acceleration nu for at være en af de mest dominerende former for mikroplastikforurening.
Dette viser åbenbart, at vi har brug for en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar metode til at teste og måle dækslid og kilometertal. Dæk er en stor kilde til utilsigtet mikroplastik, og det er på tide at gøre noget ved det. EU's beslutningstagere skal kickstarte konkrete tiltag for at afbøde disse virkninger ved at inkludere slid som en parameter på dæketiketten. ISO og ASTM har allerede internationale testmetoder til at bestemme mængden af dækslid, der udskilles under brug, og disse kan bruges til udvikling af en europæisk metode til at måle slid.