Hvorfor overvåge havaffald?
KIMO Danmark har samarbejdet med DCE, Det Nationale Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet at overvåge affald, der skylles op på 5 danske strande. Arbejdet bidrager med data og viden, som bruges til at informere Danmarks Havstrategi. Havet har ingen grænser. Det bliver helt tydeligt, når vi begynder at se på de genstande, som vi finder skyllet op på de danske kyster. Europæiske lande bruger den samme protokol til at overvåge affald, der skylles op på udvalgte kyster. OSPAR, North Sea Regional Ocean Convention, har indsamlet data i årevis. Deres datasæt beskriver antallet og arten af de objekter, der forurener vores fælles havmiljø og vores kyster. Gennem overvågning kan beslutningstagere ikke kun spore ændringer i sammensætningen, udbredelsen og omfanget af havaffald, men også få feedback på, om de aktuelt vedtagne foranstaltninger rent faktisk virker.
Dansk Havstrategi fra 2012 beskriver tilstanden i Danmarks havområder, og opstiller mål for et fremtidigt sundt havmiljø. Strategien er en del af implementeringen af EU's havrammestrategidirektiv (Direktiv 2008/56 / EF af 17. juni 2008).
Formålet med direktivet er: ”at opretholde eller etablere såkaldt god miljøtilstand i alle europæiske havområder inden 2020. Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med mål for natur og miljø, overvågningsprogrammer og respons. programmer. ”
Arbejdet udført af KIMO og DCE for Miljøstyrelsen er en del af overvågningsprogrammet, der overvåger affald på strande til brug for Havstrategiens Deskriptor 10 (Underprogram for havaffald). Den nuværende aftale om strandovervågning løber fra 2019-2021 og har til formål at overvåge 'udviklingen gennem tiden' af sammensætningen, udbredelsen og (hvor det er muligt) kilderne til havaffald.
Overvågningssteder
Overvågningen omfatter 5 udvalgte referencestrande; Nymindegab, Skagen, Kofoeds Enge, Pomlenakke og Langerak strand. Geografisk dækker strandene de to store danske have, nemlig Nordsøen/Skagerrak og Østersøen. Langerak strand i Limfjorden ved Aalborg repræsenterer Kattegatområdet.
De udvalgte strande vurderes at dække variationen mellem øst og vest. Strandene på den jyske vestkyst modtager en del affald fra udenlandske kilder. Affald ledes af vandstrømme og kommer fra kilder som europæiske floder, skibsfart og fiskeri. Det affald, der findes ved Langerak, som ligger tæt på et bycentrum, vurderes hovedsageligt at stamme fra land. Kofoeds enge på Køge bugt og Pomlenakke på Østfalster modtager både danske og udenlandske genstande. Fritidsaktiviteter er en vigtig kilde til havaffald i Østersøen.
Procedure
Der er udpeget et referenceområde på 100 m på hver af de 5 kyststrækninger. Efter aftale med den relevante kommune er der ikke strandrensning i området. Opvasket affald efterlades til at samle sig på strandene mellem overvågningsbegivenheder. Overvågning på strandene udføres tre gange om året: forår, sommer og efterår. Data indberettes til Miljøstyrelsen og endvidere i et format, der gør det muligt at indberette data årligt til brug for de regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM. Dataindsamling er også sammenlignelig med tidligere indsamlede stranddata på referencestrandene.
Hver genstand, der findes på referenceområdet, indsamles og registreres til overvågningsformål. Det kan være et genkendeligt eller udefinerbart objekt. Nummeret er anført under den relevante kategori. Listen er opdelt i 180 separate affaldstyper, og er kategoriseret som plast, gummi, tekstil, pap/papir, metal, træ, glas/keramik eller andet. I Danmark vil de indsamlede data om havaffald i 2020 blive brugt til at etablere referenceniveauer og informere interventioner med det formål at opnå væsentlige reduktioner i 2025 i forhold til 2015.
Resultater
De hyppigst fundne genstande i Danmark har været:
- plastik fragmenter,
- snor og snor under 1 cm,
- hætter og låg,
- vatpinde,
- slikpapir,
- haglpatroner,
- balloner,
- sugerør,
- reb over 1 cm,
- fødevareemballage,
- omsnøringsbånd,
- bøjer/flydere,
- legetøj og festpopper
- cigaret lighter,
- isoleringsskum
Det kan vise sig vanskeligt at identificere en bestemt forureningskilde. Cirka halvdelen af objekterne kan ikke forbindes til en bestemt kilde. Flasker og anden emballage kan for eksempel stamme fra en flod såvel som et skib. De fleste genstande opstår som fragmenter, der ikke kan bestemmes med sikkerhed. Forskning viser, at på verdensplan stammer størstedelen af havaffaldet fra kilder på land. Kendte kilder til havaffald er fiskeri, skibsfart, offshore-industri, turisme, rekreative aktiviteter, spildevandsrensningsanlæg, affaldsdeponering, byer/husholdninger mv.
Plastgenstande udgør størstedelen af det affald, der findes på strandene i Danmark. Plast/polystyren udgør også 70% – 98% af det affald, der findes i de nordatlantiske havområder. Vi kan observere en højere forekomst af fiskerirelateret affald såsom net, flåd, handsker og fiskekasser i Nordsøen sammenlignet med Østersøen.
Indsats for at stoppe havaffald
Der er mange udfordringer, og der kræves en bred vifte af indgreb for at bremse de kilder, der bidrager til affald i verdenshavene. Gennem omfattende europæisk overvågning er der identificeret flere fokusområder, og det har blandt andet bidraget til udformningen af EU's plaststrategi. I Danmark er der indarbejdet målrettede initiativer i den danske plasthandlingsplan. Danmark vil støtte EU-kommissionens engangsplastikdirektiv, vil indføre et forbud mod ikke-nedbrydelige haglpatroner, vil undersøge metoder til at rydde op i spøgelsesnetværk og har allerede iværksat tiltag for at reducere bæretaskeforbruget. Andre lande har indført et forbud mod bomuldspinde i plast og indførelse af pantreturordninger for plastikflasker. Indsatsen for at bekæmpe havaffald kræver et bredt samarbejde på tværs af grænserne. Det er positivt, at Danmark prioriterer det internationale engagement på området. Overvågning af opvasket affald bidrager med vigtig viden til at finde fornuftige løsninger.