KIMO er glade for at have bidraget til tre nye rapporter udgivet af Helsinki-kommissionen (HELCOM), som undersøger praktiske måder at håndtere efterladte, mistede eller på anden måde kasserede fiskeredskaber (ALDFG) i Østersøen.
Rapporterne er forfattet af Ryan Metcalfe (national koordinator for KIMO Danmark), Henrik Vejsgaard Koch (KIMO Danmark) og den uafhængige konsulent Magnus Engelbrektsson. De er en del af HELCOMs regionale handlingsplan om marint affald og har til formål at give beslutningstagere og fiskerisektoren tilgængelig, evidensbaseret information om en kompleks miljøudfordring.
Forståelse af problemet fra forskellige vinkler
Hver af de tre rapporter undersøger et specifikt aspekt af tab af fiskeredskaber og samler eksisterende forskning, praktiske erfaringer og indsigter fra den seneste politiske udvikling.
1. Tabte fiskeredskaber i Østersøen: Sammensætning og passende foranstaltninger til at begrænse tab (RS8)
Rekreativt fiskeri er en værdsat aktivitet i hele Østersøregionen, men det bidrager også til marint affald. Denne rapport opsummerer, hvad der vides om disse tab, og overvejer, hvordan nyere europæisk lovgivning kan bidrage til at imødegå dem.
Hvad det dækker:
– Tidligere undersøgelser, der er citeret i rapporten, tyder på, at betydelige mængder fiskesnøre, madding og synk går tabt hvert år, selvom forfatterne bemærker, at sådanne estimater er forbundet med betydelig usikkerhed.
– Rapporten giver et overblik over, hvordan de baltiske lande implementerer relevant EU-lovgivning, herunder direktivet om engangsplast og den reviderede fiskerikontrolforordning.
– Den viser, at flere lande implementerer ordninger for udvidet producentansvar, hvor producenter bidrager til omkostningerne ved indsamling og håndtering af udtjent udstyr. Nogle er begyndt at fastsætte indsamlingsmål.
– Det tyder på, at disse politiske rammer, selvom de stadig er i deres tidlige stadier, kan tilbyde nyttige værktøjer til at reducere tab af redskaber over tid.
2. Bedste praksis for mærkning af fiskeredskaber gældende i Østersøen (RS9)
Denne rapport ser på, hvordan mærkning af fiskeredskaber kan hjælpe med at identificere ejeren – et grundlæggende, men essentielt trin, hvis mistet redskab skal kunne spores og returneres, og hvis tabsmønstre skal forstås bedre.
Hvad det dækker:
– Den trækker på FN's fødevare- og landbrugsorganisations frivillige retningslinjer, som repræsenterer international konsensus om god praksis.
– Den beskriver en række mærkningsmetoder, lige fra simple, holdbare etiketter, der viser landekoder og fartøjsidentifikatorer, til nyere teknologier såsom RFID-tags og akustiske transpondere, der kan hjælpe med at lokalisere mistet udstyr.
– Den giver praktiske forslag til, hvor man skal markere forskellige redskabstyper – såsom garn, tejner og trawl – med fokus på de dele, der er mest tilbøjelige til at gå tabt.
– Bedre mærkning kan ikke løse problemet alene, men det kan bidrage til at etablere ansvarlighed og støtte indsatsen for at bjærge udstyr, før det bliver en fare.
3. Innovative funktioner som et værktøj til at forebygge og reducere tab af fiskegrej og risikoen for spøgelsesfiskeri (RS10)
Denne rapport undersøger, om ændringer i redskabsdesignet kan reducere den skade, der forårsages, hvis redskaberne går tabt – især den fortsatte fangst af havliv, kendt som 'spøgelsesfiskeri'.
Hvad det dækker:
– Den gennemgår nye idéer såsom brugen af bionedbrydelige materialer i specifikke dele af net eller fælder, som i sidste ende kan nedbrydes og skabe flugtruter for havdyr.
– Den nævner eksempler, hvor sådanne tilgange er blevet afprøvet, herunder Sveriges krav om, at hummerfælder skal omfatte flugtåbninger, der er sikret med ubehandlet bomuldstråd.
– Den anerkender, at disse idéer stadig er under udvikling, og at der fortsat er spørgsmål om deres praktiske anvendelighed, holdbarhed og effekt på fangstraterne.
– Målet er ikke at tilbyde simple løsninger, men at fremhæve tilgange, der kan berettige yderligere undersøgelse.
En samarbejdsindsats
Disse rapporter er resultatet af et partnerskab mellem KIMO, den svenske hav- og vandforvaltningsmyndighed og HELCOM-sekretariatet. De trækker på bidrag fra en række enkeltpersoner og organisationer, der arbejder med marint affald i Østersøen.
"Vi håber, at disse rapporter vil være en nyttig ressource for dem, der arbejder på at reducere virkningen af tabt fiskegrej," sagde Ryan Metcalfe. "Problemet er komplekst, og der er ingen hurtige løsninger. Men ved at samle vores viden om mærkning, design og politik, kan vi bidrage til at understøtte informerede diskussioner om vejen frem."
KIMO ser frem til at fortsætte sit arbejde med lokale myndigheder, forskere og andre partnere for at støtte praktiske bestræbelser på at reducere mængden af marint affald i farvandene omkring vores kyster.
