Fornyet fokus på problemet med spøgelsesudstyr efter en kaskelothvals død i Danmark

En nylig hændelse ud for Danmarks kyst har rettet opmærksomheden mod problemet med efterladte, mistede eller på anden måde kasserede fiskeredskaber (ALDFG) – almindeligvis omtalt som spøgelsesredskaber.

Forskere har udført en obduktion af en 20 tons kaskelothval, der strandede i starten af ​​februar nær Aalbæk i Nordjylland for at finde ud af, hvorfor den døde. Hele 11.9 kg fiskenet blev fundet i hvalens spiserør, hvilket resulterede i, at den døde af sult. Sagen tjener som en påmindelse om de potentielle farer, som spøgelsesudstyr kan udgøre for livet i havet.

Hændelsen fremhæver også et problem, der indtil relativt nylig ikke blev bredt betragtet som et væsentligt problem i Danmark. Før 2019 tydede officielle vurderinger på, at ALDFG kun var til stede i lille og diffus skala. Imidlertid har arbejde udført i Limfjorden, en stor flodmunding i den nordlige del af landet, siden indikeret en mere kompleks situation.

Lektioner fra Limfjorden: Fra to net til 41 tons

I 2019 begyndte Limfjordsrådet, i samarbejde med lokale NGO'er, at undersøge, hvad der oprindeligt blev antaget at være et lille antal mistede net. Med hjælp fra lokale erhvervs- og fritidsfiskere blev det tydeligt, at problemet var mere omfattende.

Antagelsen havde været, at det meste udstyr var gået tabt ved et uheld, for eksempel på grund af dårligt vejr eller skibstrafik. En undersøgelse af det genvundne udstyr tydede dog på noget andet. Mange net og tejner viste tegn på bevidst at være blevet skåret af deres markeringsbøjer, hvilket tyder på, at noget udstyr muligvis var blevet bevidst efterladt.

Denne praksis menes at være knyttet til nedgangen i fiskeriet i Limfjorden i 1990'erne, hvilket efterlod meget udstyr ubrugt. Da hummerbestanden senere kom sig, blev fiskeriet rentabelt igen. I mangel af lokale regler anvendte nogle fiskere meget store mængder redskaber, delvist for at reservere fiskepladser. Når net og tejner bliver tilsmudsede med affald eller gror til med marine organismer, kan den nødvendige indsats for at bjærge dem op være betydelig. I nogle tilfælde ser dette ud til at have ført til, at redskaberne er blevet klippet løs og efterladt på plads.

Det skal bemærkes, at mange fiskere ikke tolererer denne praksis. En række har samarbejdet om at lokalisere og fjerne spøgelsesudstyr fra fjorden. Gennem dette samarbejde har Limfjordsrådet nu fjernet mere end 41 tons spøgelsesudstyr fra området. Dette tal repræsenterer tørvægten af ​​det bjærgede udstyr.

KIMOs rolle: En mangesidet tilgang til et vedvarende problem

Arbejdet i Limfjorden er relevant for KIMO International, da Aalborg Kommune er medlem af både Limfjordsrådet og KIMO. Denne forbindelse illustrerer, hvordan lokale initiativer kan indgå i et bredere netværk. KIMOs engagement i problemstillingen omkring spøgelsesudstyr rækker ud over dette ene projekt og omfatter forskning, praktisk vejledning til kommuner og deltagelse i internationale diskussioner.

1. Forskning og forståelseI 2021 finansierede KIMO Sverige forskning udført af Anna Axelsson, hvilket resulterede i en rapport med titlen "Haunted Sea". Rapporten, der nu er tilgængelig på engelsk, undersøger de økologiske konsekvenser af spøgelsesudstyr, herunder dets fortsatte indfangning af havliv, dets bidrag til mikroplastforurening og dets indvirkning på levesteder og arter. Den bemærker, at fiskerirelateret affald anslås at tegne sig for omkring 27 procent af havaffaldet i EU-farvande.
2. Praktisk vejledning til kommunerSom et netværk af lokale myndigheder er KIMO i stand til at omsætte forskning til praktisk rådgivning. Som medlem af Global Ghost Gear Initiative (GGGI), KIMO har hjulpet med at fremme et sæt af “Seks trin for kommuner til at håndtere spøgelsesudstyr"Disse er ment som en vejledning for lokale myndigheder, der søger at løse problemet. De omfatter:

• • Støtte til havnemodtagelsesfaciliteter: Sikring af tilgængelige og økonomisk overkommelige faciliteter til bortskaffelse af udtjent udstyr.
  • Støtte til programmer for indsamling af affald: GGGI har citeret KIMO's Fishing for Litter Ordningen som et eksempel på god praksis. Ordningen forsyner fiskere med poser til opsamling af affald om bord, som derefter landes og bortskaffes korrekt. Det hjælper også med at øge bevidstheden om marint affald blandt fiskersamfundet.
  • Øget bevidsthed: Anerkendelse af, at fiskere er en vigtig del af løsningen.
  • Fremme af rapportering: Opfordrer til brugen af ​​værktøjer som GGGI's Ghost Gear Reporter-app for at skabe et klarere billede af, hvor udstyr mistes.
  • Planlægning for ekstremt vejr: Hjælp til havne med at udvikle planer for at minimere tab af udstyr under storme.
  • Hjælp med at genbruge udstyr: Støtte til genbrugsinitiativer, såsom den marine genbrugsstation i den svenske kommune Sotenäs, et KIMO-medlem.

3. Facilitering af diskussion og deling af bedste praksisI 2022 var KIMO medvært for et internationalt webinar om spøgelsesnet sammen med det hollandske ministerium for infrastruktur og vandforvaltning. Seminaret gennemgik den nuværende viden om kilderne til strandede net i Nordatlanten. En konklusion var, at en stor del af de net, der findes langs kystlinjer, består af mindre affaldsrester, hvilket tyder på, at forbedrede affaldshåndteringspraksisser ombord på skibe kan gøre en betydelig forskel. Dette forstærkede værdien af ​​retningslinjer for bedste praksis, såsom dem, der tidligere er udviklet gennem KIMOs netafklipningsprojekt.
4. Fremme af initiativer til mærkning af redskaberKIMO arbejder i øjeblikket sammen med HELCOM og den svenske hav- og vandforvaltningsmyndighed for at udvikle et sæt rapporter, informationsmaterialer og vejledninger til bedste praksis for fritidsfiskere for at tilskynde til mærkning af redskaber som et værktøj til at forhindre tab af redskaber.

Konklusion

Kaskelothvalens død ud for Aalbæk er et bemærkelsesværdigt eksempel på den bredere effekt af spøgelsesudstyr. Oprydningsarbejdet i Limfjorden, støttet af Den Europæiske Union og Landbrugs- og Fiskeriministeriet, viser, hvad der kan opnås gennem lokalt samarbejde. KIMOs bredere arbejdsprogram – der kombinerer forskning, praktiske værktøjer til kommuner og internationalt samarbejde – repræsenterer en vedvarende indsats for at bekæmpe denne form for havforurening og reducere dens indvirkning på havmiljøet.